En tilståelse

Jeg har en tilståelse. Alle mine akelejer er tyvstjålet. En gåtur i nabolaget, og der i det kedelige stykke jord mellem fortov og hæk er en selvsået akeleje med frøstand. Haps! Bag genboens carport (hvor de aldrig rydder op) står afblomstrede akelejer. Snup! I byens haveanlæg. Nappet! Frøene blev sået og en fin blanding af farver dukkede op. Nu pynter de så fint hos mig hvert år i maj.

Mere kanel

Så begynder min papirbarkløn, Acer griseum at få blade, og de er den flotteste kanelfarve. Det kommer lidt senere end de andre træer og buske i haven, så det fine løv har en flot grøn baggrund, når vi kigger fra huset. Træet er stadig meget lille, og jeg glæder mig til at det får mere højde og fylde. Det er så flot året rundt med flot efterårsløv og fantastisk bark om vinteren.

En fin kontrast

Jeg har et staudebed, som er mest blå og lilla. Jeg syntes der manglede højde og måske også noget kontrast til alt det grønne/blå/violet. Så sidste sommer plantede jeg en Physocarpus opulifolius 'Dart's Gold', en gulløvet blærespirea. For øjeblikket står Ajuga reptans med blå blomster og der er en masse grøn løv, så jeg kan allerede se, at busken giver en fin kontrast. Højden må jeg vente et par år på. Jeg har set, at busken kan stammes op eller formklippes eller forblive en busk, så der er mange muligheder. Jeg har ikke helt besluttet mig endnu. Den skal i hvert fald have fred de første år til at etablere sig.

En hurtig rundtur

Der sker sandelig meget i haven i denne tid så I får en hurtig rundtur. Den første er en overraskelse. Erysimum cheiri er ellers 2-årig, men som forsøg lod jeg en klump 'Blood Red Convent Garden' blive stående i bedet. Søreme om ikke den overlevede vinteren og er blevet stor og flot.

Er de ikke bare fascinerende?

Geranium phaeum er dejligt fordi den kommer så tidligt og jeg elsker de mørke blomster. Den blomstrer ikke så længe, men løvet er fint efter den er klippet ned.

Epimedium rubrum er en fantastisk bunddække. Sikke et løv!

Og endnu en bispehue, E. youngianum 'Niveum'.

Alchemilla med regndråber!

En ældre skønhed

Da vi købte huset for over 30 år siden, var der en kumme af knækfliser mellem vores indkørsel og naboens. Den fik lov til at passe sig selv fuldstændigt. Ingen vand, ingen gødning, ingenting. Da vi for nogle år siden skulle have ny indkørsel, blev den sløjfet, og i den forbindelse tænkte jeg: Gad vide om den plante med de gule blomster kan reddes. Den (tror nok det er en guldslør) blev flyttet og passet og plejet og studset og klippet og sikke fin den er blevet. Tænk den er ca. 40 år gammel!

Tulipanernes tid

Nu er det tulipanernes tid, og i år kan jeg nyde lidt nyt. Jeg plejer at have lidt i krukker, men i år prøver jeg for første gang pæon-bomstrende tulipaner. Jeg skal love for, at ganske få fylder godt i en krukke. De duer kun et enkelt år, men de har pyntet gevaldigt.

For 3 år siden lavede jeg et nyt staudebed. Efter at have plantet og flyttet rundt på buske og stauder i et par år, var det i september tid til at sætte tulipanløg. Jeg forsøgte med (for mig) noget nyt: jeg købte 5 forskellige sorter og fordelte dem tilfældigt gennem hele bedet. Nu endelig kan jeg se resultatet. Det giver et dejligt pift af farver på et tidspunkt, hvor stauderne kun er begyndt at fylde.

Den sidste rød tulipan

Da vi købte huset midt i 80'erne var der nogle grupper med rød Apeldoorn og med gul Apeldoorn, som var på højeste mode på det tidspunkt. Og de blomstrede lige så trofast hvert forår gennem 30 år. Men da jeg gik i gang med at fjerne gamle planter, rydde op, flytte rundt på bede osv. så fjernede jeg dem eller de forsvandt selv. Men midt i nogle gamle gule påskeliljer er der en enkelt rød og et par gule tilbage, som fik lov til at stå. Lidt nostalgisk har man lov til at være.

En kanelfarvet sky

Det lyder selvfølgelig mærkeligt, men det er sådan jeg tænker, når jeg kigger på mine bærmispler. Når de nye kanelfarvede blade kommer frem lige inden de hvide blomster springer ud, er der bare en sky af kanel. De blev plantet for ca. 5 år siden for at dække for naboens knap så køn køkkenhave, og de har været en fornøjelse året rundt lige siden.

Neon lys

Sidste år plantede jeg 3 Euphorbia polychroma, forårsvortemælk, og her i foråret er første gang jeg ser dem med blomster. Og de har lige den syregrøngul farve, som jeg havde håbet på. Billederne blev taget i solskin, men jeg kan se, at de virkelig lyser op på en gråvejrsdag. Jeg studser lidt over, at 3 ens planter, der står sammen, kan se forskellige ud. Jeg går ud fra, at den første er bare lidt foran og den sidste er bare lidt bagud. De er selvfølgelig meget små, så samtidig med, at jeg nyder dem nu, glæder jeg mig til næste forår, hvor de har fået mere pondus.