07/04/26
Skøn forårssol
Endelig efter flere dages blæst og regn fik vi en fin forårsdag uden vind og med masser af sol. Det var dejligt at kunne komme videre med noget beskæring og oprydning. Selv om der er travlhed med forårsopgaverne, måtte jeg en tur med kameraet. Det sker nemlig rigtig meget i haven lige nu.
28/03/26
Haven fyldt med knopper
Den sidste måneds tid har øjnene været rettet mod jorden, hvor de små forårsblomster er dukket op. Men det som fanger øjet nu, er alt det i haven, som står på spring. Der er mange forskellige knopper fra de små på buske og træer til de store på påskeliljer. Knopperne på Skimmia har jeg nydt hele vinteren, men der er dukket mange nye op i de seneste uger. Det lover godt for den kommende tid.
22/03/26
Det nye grønne løv
Foråret fortsætter med nye løgvækster, og fordelen nu er at de blander sig med det første grønne løv af de tidlige stauder. Hos mig er det akeleje, stormhat og knopurt. Insekterne er glad for både blomster og forårssolskin. Lidt trist at se de allerførste forårsblomster begynde at falme.
15/03/26
Forårsblomstring
Endelig har vi fået lækkert forårsvejr, og jeg har haft travlt med oprydningen i haven. Jeg har helt glemt at tage billeder. Men her kan I se at det fortsætter med at pible op med forårsløg, og samtidig er min troldnød og kirsebærkornel begyndt at blomstre. De er rigtig forårsbebudere.
06/03/26
Tidlig forårsfarver
Traditionen tro tog vi vores tidlig marts tur til Lundager Gartneri for at toppe op med forårsfarver. I havens bede er der allerede begyndt at være en del farvepletter, men det skader ikke noget med lidt ekstra farve i et par fyldte krukker.
25/02/26
Sikke en forskel
Endelig er en stor bunke sne smeltet og jeg kan begynde at rydde lidt op. Det er lidt af en mirakel af de fine nye forårsblomster kunne gemme sig under sneen.
Dette billede var på bloggen den 20. januar. Det er samme sted men her var der dækket med smattede hosta blade, som var frossen fast efter flere uger med barfrost. Sikke en forskel efter blot én måned.
22/02/26
Forår i køkkenhaven?
Vejrmanden lover lune temperaturer og regn i den kommende uge, men jeg tror ikke at der bliver forår i køkkenhaven lige foreløbig.
11/02/26
Variation i februarvejr
Jeg har kigget i blogarkivet for februar de seneste 3 år og kan se, at jeg plejer at vise billeder af små erantis blomster og fine grønne skud på vintergækker. Sådan bliver det ikke i år. Sådan kan sæsonerne variere fra år til år. Til gengæld kan et lag sne give en helt anden måde at se haven på.
05/02/26
Havedagbog fylder 5 år
Endnu et år er gået og jeg fortsætter med at fortælle stort og småt om min have. Jeg glæder mig til endnu et dejligt haveår i 2026. Tak til alle der følger med.
31/01/26
Et lys i mørket
Uha haven ser trist ud. Kedelig barfrost er afløst af et kedelig drys frostsne. Men uanset vejret kan jeg glæde mig over min skimmia med de flotte røde knopper. Jeg var så heldig for en uges tid siden at fange den i et enkelt solstrejf, men selv på en mørk dag som i dag lyser den op.
20/01/26
Oprydning eller ej
Kønt er det ikke. Men når jeg ved at solsorten elsker at rode under de døde blade efter mad, venter jeg så længe som muligt med at rydde op. Når jeg nu kan ane de første små skud på forårsblomsterne, kan jeg næsten ikke vente længere med oprydningen. Ellers sover haven i kulden, og stort og småt er dækket af rim.
14/01/26
Der sker noget på 1 år
Så er det blevet januar, og det er ved denne tid, at jeg sorterer i årets havebilleder. Jeg bliver hvert år overrasket over hvor meget der kan ske i et bed fra maj til november.
Abonner på:
Kommentarer (Atom)