25/09/23

Krukkehaven

Foran huset har jeg samlet nogle krukker med brændte farver. De seneste par år har det pyntet gevaldigt, men i år var det ret skuffende. Mon ikke vejret har skylden? Der var nogle gange, hvor jeg frygtede, at den stride vind vil rive planterne op af krukkerne! Og så var der mange ugers kølige regnvejr. Ikke lige sagen for sommerblomster, hvis oprindelse er tropiske egne.
Vejrskiftet sidst i august sætte lidt mere gang i det, men planterne blev små og blomsterne få. Lidt pyntelig blev det dog. Nu er der suppleret med en kuglekrysantemum og en lille pyntechili for at strække farverne ind i efteråret.
Nogle gange lykkedes det, og nogle gange må vi bare trække på skuldrene. Vi nyder det, som kan nydes, og glæder os til at forsøge igen næste år.

17/09/23

Gule blade og gule blomster

På den ene side er det begyndt at ligne efterår nu hvor flere planter får gule blade. På den anden side er der stadig mange gule blomster, som er et tegn på sensommer. Jeg nyder begge dele, fordi godt nok er jeg mest til sommer, men der er nu noget forunderlig ved et sæsonskift.

12/09/23

Lidt forskelligt

Jeg har samlet lidt forskelligt fra den sidste uges tid. Der er ikke noget mere fotogen end løvefod i solskin efter en tåget morgen. Kan I se "diamanterne" på kanten?
Det er første gang jeg ser blomster i mine drueliljer, som blev plantet sidste år. Håber de kommer til trives under buskene.
Så er Salvia 'Amistad' i gang med en ny blomstring. De gik lidt i stå i juli/august.
Endnu et tegn på, at sommeren går på hæld, er når blyrod viser de knaldblå blomster.

03/09/23

September men alligevel

Jeg forbinder september med efterår - farveskift og løvfald. I år synes jeg september er lige så meget sensommer som august har været. Det passer mig fint, hvis sommeren kommer til at vare længere, men ekstremt vejr følger desværre nok med. Lækkert at nyde alle de gode farver, der fortsætter i haven.
Sidst i juni var alle disse kun 10-15 cm høj uden knopper, og jeg var ved at opgive håbet. Så kom juliregnen og fanden tog ved dem.
Dette bed, som var nyplantet sidste sommer, har klaret tørke og storm og styrtregn og er begyndt at gro til. Herligt!