12/04/21
Dahliasæson
Dahliaer giver et fantastisk skud farve om sommeren, men jeg brugte dem ikke i mange år, fordi jeg ikke kunne opbevare knoldene om vinteren. Og jeg vil ikke bare smide dem ud hvert efterår (jeg indrømmer det - jeg er nærig!). De seneste 3-4 år har jeg alligevel prøvet. Først i redskabsrummet, hvor de enten frøs eller rådnede, fordi jeg havde pakket dem for meget ind. Nu lader jeg dem stå i bryggerset bag et skab med avispapir under. Helt tørt og alt for varmt. Sidste år overlevede de fleste, men i år har alle fået små skud. Så nu er dahliasæsonen officielt i gang.
Etiketter:
forår,
sommerknolde
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ja går den så går den og i år gik den altså i fyrrummet. Det er ikke nemt at finde opbevaring til kølige varer noget sted i moderne huse, og jeg har aldrig forstået hvorfor man ikke tænker på det når man bygger nu om dage. Hvor skal man gøre af kartoflerne og Georginerne og de kælderkolde? Det gamle fadebur burde genopfindes.
SvarSletMen godt du fik dine knolde frelst gennem vinternes varme:)
Hilsner fra Ulla
Ja du har ret i at vi mangler de gode gamle fadbure til flere forskellige formål.
SletJeg har ingen georginer, jeg synes, det er for besværligt at skulle grave dem ned og op og derefter opbevare dem. Bent vil ikke have dem i sit værksted, så jeg har kun en jeg har fået foræret, den klarede det i værkstedet, som er frostfrit og selvfølgelig køligt.
SvarSletDe er lidt besværlige - det var nok smartere at betragte dem som sommerblomster og bare lade dem forsvinde i løbet af vinteren.
SletDet er da en herlig succeshistorie, og godt, at du ikke bare gav op ��
SvarSletPersonligt er jeg på linje med fru Høneballe: Jeg synes det er for besværligt og har ikke tålmodighed til at vente på, at de skal blomstre. I stedet køber mig ofte til en enkelt fremdrevet, som jeg har i en krukke. Jeg håber, dine vil blive store og flotte.
Mange hilsener Lisbeth
Jeg er nok lidt for kræsen og vil have liiiiige netop den og den farve/type. Det er tit lidt begrænset hvad man kan finde som fremdrevet.
SletSådan har jeg det egentlig også. Jeg vil helst kun have de ikke-fyldte af hensyn til bierne, og et år købte jeg friske knolde i den helt rigtige model. De blev bare ikke til noget, og så gad jeg ikke det mere. Tålmodighed på det punkt er ikke min stærke side ;-)
SletDer er vi så heldige at have en hel staldbygning, som er frostfri. Alligevel er vores held med dahliaknolde gået fra uproblematisk i årtier til problemfyldt de seneste år. For meget regnvand i vores lerjord er hovedsynderen.
SvarSletDet er godt nok synd når nu du har de gode opbevaringsmuligheder. Jeg havde aldrig tænkt over at et vådt lerjord ikke lige var dahliaknoldes livsret.
SletJeg har heller ikke haft dahliaer i flere år. Dels pga. snegle, og dels opbevaringen kiksede. Et år for tørt, et år for vådt, et år gik der mus i, et år ørentviste. Sidste år såede jeg nogle og plantede i krukker. God ide viste det sig. Så i år har jeg osse sået. Frøplanterne er så billige at jeg ikke ærgrer mig hvis de ikke overlever vinteren.
SvarSlethilsner Gunvor
Uha ja - hvis ikke det er det ene problem så er det et andet. Ørentviste?? Er det rigtigt? Det problem har jeg til gode. Det var en god ide med frøsåning. Det skal jeg måske prøve.
SletGeorginer er først flyttet ind hos mig for nogle få år siden. Jeg har også tidligere påstået, at jeg ikke kunne opbevare dem om vinteren. Men jeg har købt et par flyttekasser, som jeg har stående i garagen, og det går ret godt med at overvintre knoldene. Hvis der meldes om frost flere dage i træk, flytter kasserne ind i bryggerset. Nu kan jeg slet ikke undvære georginer i haven og i buketter.
SvarSletHilsen Elna
Ja man bliver lidt afhængig af dem. Der er så mange fantastiske farver og sorter - de lyser bare op hele sommeren.
SletDet er lidt af en kunst, at finde det rigtige sted til georginerne. I mange år havde vi vores i en kartoffelkælder hos min mands søster. Det gik ok, men der var lige fugtigt nok og sidste år gik det galt. Der var så meget vand i kælderen, at flere kasser med georginer nærmest flød rundt. Så i år har vi haft dem herhjemme i vort værksted, det ser ud til at fungere.
SvarSletMed venlig hilsen
Lene Bedstemorshave
Uha det var godt nok en kedelig oplevelse du fik sidste år. Så bliver det ekstra glædelig, hvis alle knoldene overlever i år.
Slet