10/05/21

Tulipanernes tid

Nu er det tulipanernes tid, og i år kan jeg nyde lidt nyt. Jeg plejer at have lidt i krukker, men i år prøver jeg for første gang pæon-bomstrende tulipaner. Jeg skal love for, at ganske få fylder godt i en krukke. De duer kun et enkelt år, men de har pyntet gevaldigt.
For 3 år siden lavede jeg et nyt staudebed. Efter at have plantet og flyttet rundt på buske og stauder i et par år, var det i september tid til at sætte tulipanløg. Jeg forsøgte med (for mig) noget nyt: jeg købte 5 forskellige sorter og fordelte dem tilfældigt gennem hele bedet. Nu endelig kan jeg se resultatet. Det giver et dejligt pift af farver på et tidspunkt, hvor stauderne kun er begyndt at fylde.

10 kommentarer:

  1. Tulipan-tid er en dejlig farverig periode, og jeg synes dine 5 sorter i tilfældig rækkefølge giver en rigtig dejlig farvestemning og rytme i staudebedet. Tillykke med det!
    De pæonblomstrede er jo pragtfulde i den korte tid de kan, men de mere udholdende er nok at foretrække i staudebedet.

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det! Ja de pæonblomstrende er herlige i en krukke som engangs forestilling. I bedet har jeg valgt de gode sorter som kommer år efter år.

      Slet
  2. Det ser fint ud med de forskellige tulipaner i staudebedet. Jeg har i år forsøgt mig med papegøje tulipaner, dem kan jeg godt lide, men den mørkerøde er lige voldsom nok, nu må vi se, om det er en af dem, der kommer igen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! Jeg har aldrig prøvet papegøje tulipaner, men på billeder ser de meget dramatisk ud. Måske bliver du heldig og de kommer igen.

      Slet
  3. Hvor er det blevet supergodt, dit tulipanbed. Fordelen ved krukken er at du kan sætte den lige foran dit vindue og nyde dem, og så fjerne den til nedvisning et andet sted. De pæonblomstrede er fine - jeg kendte slet ikke det navn, men de andre er de mest forårsagtige, synes jeg.
    Det er allerede nu spændende at vente på dem til næste år - om det er nogen af dem, der kommer igen. Jeg krydser fingre.
    Mange hilsener Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Lisbeth. Ja jeg har netop valgt de holdbare sorter til bedet så mon ikke de fleste dukker op igen til næst år.

      Slet
  4. Det er blevet flot bedet. jeg foretrækker faktisk de enkle tulipaner, de holder lidt bedre end de fyldte. Meen engang imellem bliver jeg da fristet af en særlig flot fyldt, pæonblomstrende, så jeg har dem engang imellem.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det, Gunvor. Jeg er enig med dig - de enkle tulipaner er bare elegante. Men der er så mange forskellige tulipaner, det er nemt at blive fristet til at prøve noget nyt.

      Slet
  5. Flot bed, du fik lavet. Tulipaner lyser utroligt op selv i gråvejr.

    SvarSlet
  6. Tak skal du have! Ja det er dejligt med lidt farve i bedet mens jeg venter på stauderne.

    SvarSlet