En runde i haven viser, at vi er nået til sensommeren. Det er Sedum og Echinacea og kertepileurt, som pynter i bedene. For blot 5 år siden var haven afblomstret allerede i starten af juli måned. Det har betydet utolig meget for haven (og for min haveglæde!) at få tilføjet flere stauder, som blomstrer sent på sæsonen.
Åh så flot en Sedum du har, den mørke har jeg også, men den er ikke så frodig som din. Det betyder meget at have noget, der blomstrer stort set hele året, det har jeg arbejdet meget på.
SvarSletJa jeg er blevet meget glad for Sedum. Den pynter faktisk rigtig længe. Jeg har også lært at det kan betale sig at arbejde med at forlænge blomstringen.
SletDet er ikke kun dig selv, der er glad for blomster i lang tid. Det er insekterne også, så det må siges at være win win. Dine stauder står rigtig frodigt.
SvarSletJa det er rigtigt, at jo mere vi arbejder med at forlænge blomstringen i haven, jo mere mad er der til insekterne. Heldigvis fik vi regn på det rigtige tidspunkt - det nyder stauderne godt af.
SletFine billeder, ja det er så vigtigt, at der er blomster i haven så længe som muligt, og det kan faktisk lade sig gøre en stor del af året.
SvarSletMed venlig hilsen
Lene Bedstemorshave
Tak for det! Du har ret - der kan være blomster i haven meget af året. Det gælder om at tænke sig om og finde de rigtige planter.
SletJa, det er skønt at kunne forlænge sæsonen, og det kan dine høststauder jo sagtens klare. De ser rigtig sunde og livskraftige ud, og pileurten står flot foran parykbusken, mens din røde Skt. Hansurt er lidt misundelsesværdig:) Jeg er bare så glad fordi mine har overlevet fra sidste år, og håber de tager på i vægt og omfang.
SvarSletBåde høst- og forårsblomstring føles som en dejlig gave og begge dele trækker smilebåndet i vejret.
Hilsner fra Ulla
Ja for søren - der er ikke noget bedre end en rigtig lang havesæson! Den skal både startes tidligt og forlænges mest muligt! Jeg var lidt i tvivl om den røde pileurt foran det vinrøde løv, men det er flot. Skt. Hansurt er jeg meget glad for, og jeg tror det trives i min tør sandede jord.
Sletja det er om at finde så mange stauder, planter der forlænger sæsongen så længe som muligt. Diverse høstasters er osse et must i den forbindelse. Og som Fru Høneballe er ferm til, at finde buske-træer med det smukkeste efterårsløv.
SvarSlethilsner gunvor
Enig! Det er helt sikkert noget jeg vil arbejde videre med. Høstasters har jeg ikke prøvet endnu, men dem vil jeg gerne prøve. Du har ret i, at det gælder lige så meget det gode efterårsløv som det gælder blomster.
Slet