21/10/21

Nyt hul i jorden

Jeg har været utilfreds med et lille bed ved østterrassen i et par år nu. Jeg havde plantet, flyttet, fjernet, omrokeret. Og måtte for øvrigt gennem en skrækkelig periode, hvor Campanula persicifolia ’White Bell’ havde selvsået og overtaget det hele. Nej, hvor har jeg gravet og gravet. Nå, men jeg har aldrig været helt tilfreds. Til sidst blev jeg enig med mig selv om, at bedet var for lille. Så nu er bedet gået fra 1,5 x 4 m til 4 x 4 m. Nu skal jeg bare finde ud af, hvordan jeg fylder hullet.

10 kommentarer:

  1. Ja campanula kan være et problem, jeg har en blå, som har bredt sig ud over det hele mellem nogle sten, så den er ikke nem at fjerne. Til gengæld er det ingen problem at få flere planter i et bed, der er lavet større, det går hurtigt ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja jeg blev noget overrasket de kunne sprede sig så voldsomt. Vi er enig - det er altid godt med plads til flere planter!

      Slet
  2. Det er i grunden en stor forandring, du har foretaget, selvom du bare har udvidet bedet; for du går jo fra en rektangel til et kvadrat, og det tror jeg betyder noget for, hvordan man oplever bedet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har ret - det opleves helt anerledes både fra huset og terrassen men også når man går rundt i haven.

      Slet
  3. ih sikke en masse ny plads du har fået at lege på. Hvorfor ikke starte med at afgøre hvilken farveholdning du vil have? Det kan sommetider hjælpe på planerne? men et bed bliver aldrig færdig i et hug.. Forhåbentlig da, eller kan man jo ikke lege..
    Spændende at udviklingen
    hilsner gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi er enige - jeg har fået en ny legeplads! Det hele skal vendes og drejes hundrede gang inden jeg går i gang, men det er rigtigt, at det er en proces som stille og rolig fortsætter i et par år.

      Slet
  4. Spændende. Jeg kan godt tænke mig, at det bliver lettere at få styr på bedet, når der er lidt mere plads at 'lege på'. Skal du mon have en busk i midten, så der bliver plads til både sol- og skyggestauder???

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja pladsen giver lidt flere muligheder både i højde og drøjde. Det andet bed var bare for smalt til at bygge op i flere lag.

      Slet
  5. God beslutning! Man kan ligefrem se hvordan det gør haven mere spændende med de to overlappende bede, så der er basis for nogle gode kreative planer nu. Hvis du skal fortsætte i samme farveskala var det måske en idé med noget højt i midten - et par buske (sommerfuglebuske, stedsegrønt eller?) eller store græsser, men jeg tænker du skal nok finde på noget i løbet af efteråret.
    Jeg har plantet hvide Campanula i år og bliver helt nervøs ved din beskrivelse... Men her er det jo faktisk nødvendigt med et solidt bunddække, så jeg håber det går:)

    Rigtig god fornøjelse (det er jo fornøjelserne der er tilbage nu)!
    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja jeg glæder mig til mere plads så jeg kan lege lidt mere med højden. Mht Campanula har det været forfærdelig som de små planter kom ind alle vegne. Også imellem andre planter, hvor jeg ikke kunne grave. Det var delvis min skyld fordi jeg sagde som sådan at der godt kunne være nogle flere i bedet. Men hold da op hvor det overtog de hele. Og begyndte at dukke op i flere andre bede. Så jeg vil foreslå at du holder øje med dem og fjerne alt afblomstret straks.

      Slet