08/12/21

Variationer af grøn

For nogle år siden så jeg i et haveblad et billede af et stort skyggebed fyldt med mange forskellige planter - næsten alle var nuancer af grøn. Der var masser af variation i løv og farve, men alligevel ro. Det var lidt af en aha oplevelse, som jeg lærte meget af. Jeg har forsøgt - i meget lille målestok - lidt af det samme i et bed på nordsiden af et hegn. Første billede er fra sidst i juni måned, hvor Hostaer stråler. 4-5 måneder senere er Hostaer klasket sammen, men buksbom og benved er stedsegrønne og den japanske skovgræs begynder at få en fin brun farve. Men selvfølgelig når der kommer et ordentlig lag våd sne er det bare hvidt.

12 kommentarer:

  1. Fint billede af hostaerne, de er så flotte i starten, hvis ikke sneglene går i dem, bliver de ved med at være fine. Dejligt med kontraster.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja hostaer er så fine. Jeg valgte netop nogle sorter, som er tykke og seje i bladene, og dem gider sneglene ikke. Det er en fordel!

      Slet
  2. Et grønt bed med forskellige bladformer er smukt og roligt. Det forsøger jeg osse et par skyggesteder, men der nogle store træer der tager vandet, så der er lidt af en kamp.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er en fin kombination med variationen i bladformer mens man holder sig til de grønne farver. Jeg kan forestille mig at store træer suger alt vandet til sig, så det kniber for andre planter at trives.

      Slet
  3. Inspiration er altid godt, og det er tydeligt, at et bed på nordsiden absolut ikke behøver at være kedeligt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Inspiration fra tidsskrifter og bøger viser mig, at der er mange muligheder, og så er det bare om at prøve sig frem.

      Slet
  4. Jeg er også vild med grønt i variationer, og dit nordbed er så fint og interessant helt uden blomster. Godt gået. Den Japanske skovgræs har jeg ikke, men jeg har efterhånden set den så mange steder, at jeg MÅ have den. Den har virkelig holdt længe hos dig, kan jeg se.
    Mange hilsener Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Lisbeth. Skovgræsset giver en fantastisk kontrast til hostablade og buksbom, og den gyldne vinterfarve pynter. Jeg er blevet meget glad for græsset.

      Slet
  5. Det er en rigtig fin kombination af stedsegrønt du har lavet og netop fordi det ikke er stedsegrønt altsammen, bliver det ved at være interessant med variation året rundt. Jeg er blevet så glad for den lille engelsød-bregne, som holder sig fin grøn i vintertiden, men alunrod er også gode at lege med med deres forskellige farver.

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har ret: det vil ikke være en rigtig vinterhave hvis ikke en del blev brun eller klaskede sammen. Så træder det stedsegrønne frem. Jeg er også meget glad for engelsød her i vinteren, men jeg synes mine alunrod forsvinder for det meste. Om sommeren er de helt forrygende til at give et skud farve.

      Slet
  6. Det er blevet et godt bed. Nu mangler du kun at vise et forårsbillede, men det kommer vel til den tid? Den store hosta med de blågrønne blade er virkelig fin og perfekt sammen med den japanske skovgræs med de limegrønne blade.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja jeg må huske et forårsbillede til den tid. Jeg er også blevet meget glad for den kontrast i både farve og bladform. Der skal ikke meget til før det bliver lidt mere spændende.

      Slet