10/03/21

Herlig marts

Marts er en dejlig havemåned. Solen er højere på himlen, min lette jord tør hurtig op og endelig kan jeg komme ud af vinterhiet. Selv på kolde og blæsende dage kan der laves lidt forårsoprydning. Jeg må indrømme, det er ikke de sjoveste haveopgaver, der ligger for. Oprydning, fordeling af kompost, nedklipning af stauder. Men på den anden side er det ret terapeutisk at starte i den ene ende af bedet og når jeg når den anden ende, kan jeg helt klart se, at jeg har været der. Og de små grønne skud, som har været gemt, kommer til syne.

12 kommentarer:

  1. Dine bede ser da fine rene ud allerede. jeg har slet ikke fjernet blade og vinterdækning i mine. Kun klippet de stauder ned jeg kunne nå fra stierne.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Når vi får lidt solskin ved denne tid, kan jeg bare ikke lade være med at rydde lidt op. Det bliver lidt mere forår!

      Slet
  2. Du er nået langt, her har det været alt for koldt at være ude i dag, den vind er slem. Når jeg når den anden ende, kan jeg starte forfra ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Heldigvis kunne jeg finde et bed med læ og så gælder det om at bliver der!

      Slet
  3. Jeg er så glad for haven, netop fordi jeg (som regel) kan se hvad jeg har lavet, og så selvfølgelig også fordi jeg får lys og luft og lidt motion undervejs:) Nogen gange misunder jeg folk med lette jorde, og tænker det kunne være rart til en forandring. Hvor i landet ligger din lette jord mon?
    Dine bede ser så fine og ordentlige ud og snart bliver de grønne. Lige nu ligger der sne i min have, men frostvejr er det ikke, og jeg er egentlig glad for nedbøren.

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi er i Midtjylland og godt nok har vi haft et par nætter med nattefrost, men jorden er tøet og den smule sne vi havde forsvandt for flere uger siden. Vi har bare været heldig at være udenfor "snebæltet". I dag har det stået ned i stænger og det havde haven rigtig godt af. Mon ikke de kommende dages plus temp. vil hjælpe hos jer?

      Slet
  4. Det kanske inte är de allra roligaste jobben men jag längtar ut så här års och det är roligare när det finns något att göra. Det blev ett synligt och fint resultat av ditt jobb :)

    Ha det gott! Carina

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det. Det er dejligt have nogle små jobs at begynde med her først på sæsonen.

      Slet
  5. Det ser nydeligt og ryddeligt ud efter din oprydning. Der findes jo desværre havearbejde, som ikke er så sjovt. Forårs oprydningen er nogenlunde hyggelig, synes jeg, ved tanken om det, der venter. Men jeg går altså også helst ud i ordentligt vejr. I dag er det regn, blæst og koldt, men det må jo blive bedre en dag.
    Mange hilsener Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Uha ja - i dag var til indendørs sysler. Regnen er godt for havens planter men den videre oprydning må vente til en anden dag.

      Slet
  6. Og pas nu på med at klippe alt for meget;-) Der kan stadig komme frost og sne. Men det kribler i fingrene! Vi har fældet to store - ikke ret pæne - buksbom. Så nu skal der plantes noget nyt, vi har endnu ikke bestemt os for noget, men vi tænker på insekter, sommerfugle, bier osv. Forår er SKØNT:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan i hvert fald ikke holde fingrene væk her midt i marts. Heldig dig med en ledig plads, som kan fyldes med insektmad!

      Slet