16/03/21
Oprydning i geranier
For et par år siden købte jeg nogle Geranium macrorrhizum 'White Ness' og troede, at forårsoprydningen skulle foregå på samme måde som med Geranium 'Rozanne'. Rozanne forsvinder fuldstændigt om vinteren og man kan bare fjerne de døde stilke. Men Geranium macrorrhizum beholder nogle tykke stilke, hvor de nye blade skyder. Det første år tog jeg saksen og klippede møjsommeligt alle de mange døde blade af. En hulens masse arbejde. I år har jeg forsøgt i stedet at bruge fingrene lidt som en kam og trække de døde blade af uden at ødelægge stilkene. Det er i hvert fald planen. Planterne skyder på livet løs, så jeg håber at planen er lykkedes.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Du har godt nok været flittig, og det ser i den grad nydeligt ud :-) Jeg plejer bare at hive de blade af, jeg lige kan, og så venter jeg på, at det bliver dækket af nye blade. Med års mellemrum klipper jeg de tykke stængler af, for ellers breder den sig mere end jeg har brug for. Men det er ellers en dejligt nem type storkenæb.
SvarSletMange hilsener Lisbeth
Godt at høre at du også hiver bladene af. Der går nok et par år før mine er så store at de trænger til at blive studset. Jeg er også glade for den - den tåler sol og skygge og tørke.
SletDe fleste af mine storkenæb gør det samme, jeg rykker også bare, jeg har så mange, det er et kæmpearbejde.
SvarSletJa sådan er det - hvis vi vil have de flotte tæpper med blomster om sommeren går foråret med at rykke døde blade af.
SletJeg plejer bare at klippe blade og stilke i stykke og lade det ligge. De bliver hurtigt dækket af det nye skud. Mine bede er mere eller mindre dækket af blade, og staudetoppene bliver som regel osse klippet i stykker på stedet. Bliver det for meget fjerne jeg det selvfølgelig. Men der er planter så tæt at det er næsten umuligt at komme til med andet end klør fem.
SvarSlethilsner gunvor
Det var en rigtig god ide. Der er ingen grund til at bære alting om til komposten - det kan kompostere på stedet. Til næste år når mine bede er vokset mere til, vil jeg prøve det.
SletStorkenæb er i grunden en meget varieret plantegruppe. White Ness er en køn staude, og så må vi jo acceptere, at den kan være lidt besværlig at gøre forårsklar.
SvarSletJa jeg er blevet lidt bidt af storkenæb. Mange forskellige sorter, flotte blomster, dejlig jorddækkende løv og de tåler vist det meste.
Slet