03/11/21
Trist og smuk samtidig
Efterår har altid været en lidt trist tid for mig. Dagene bliver kortere og mørkere og koldere. Blomster forsvinder, buske mister blade og bare brune grene bliver tilbage. Men i haven i år har jeg oplevet, at der kan være triste syn samtidig med at der stadig er meget smukt at se på.
Noget er færdig med efterårsfarverne mens andet er lige begyndt. De få blomster tilbage bliver brune, men der er også flotte frøstande. Bærmisplerne er bare, men det gør at vi bedre kan se de flotte gule farver på hosta. Mange elsker efterår med det flotte skift fra sommer til vinter, og jeg må indrømme, at der ikke har manglet fantastiske farver i den sidste månedstid. Men lidt vemodig bliver jeg nu alligevel.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Du har da stadig smukke billeder i din have. En vemodig tid måske, men jeg elsker nu osse efterårsfarverne. Og det at kunne krybe sammen i varmen med et nørkletøj eller en pensel er nu osse dejligt.
SvarSlethilsner Gunvor
Tak, Gunvor! Ja de indendørs sysler bliver forsømt mens vi nyder alle de gode stunder udendørs i løbet af sommeren og efteråret. Nu er det tid at nyde dem.
SletJa vemodigt men smukt, jeg elsker efteråret og indetiden lige så meget som sommeren. Det er bare med at få øje på alt det smukke, når løvet er faldet af, kan man beundre de smukke stammer og det stedsegrønne. Hvis ikke vi havde årstidernes skiften, var det jo ikke Danmark. Det er nemlig det gode ved vores lille nordiske land.
SvarSletJeg er udpræget sommerpige, så jeg bliver altid vemodig ved denne tid. Men uha du har så ret, at hvis det var sommer året rundt, så vil jeg slet ikke nyde det. De skiftende årstider kan vi ikke leve uden.
SletWow, flotte billeder! Mørket kan godt virke knugende, det vil jeg give dig ret i, især når vi kommer ind i december.
SvarSletTak for det, Marie! Ja det kan være svært med de korte mørke dage. Jeg er begyndt at tælle ned: der er kun 4 måneder til foråret kommer igen!
SletJa, der er mange der har det som dig og synes at mørket er trist, men det må da hjælpe lidt når nu efteråret er så smukt i din have. Jeg synes der er meget som er lykkedes når høsten giver sådan et flot farvespil, og de fine billeder kan du jo tage frem i vinterens løb og glæde dig over.
SvarSletJeg kan se du også putter stedsegrønt ind i alle dine bede, så vinteren bliver ikke helt farveløs hos dig - og tænk, snart skal vi til at tænke på jul... Håber du klarer den mørke tid med tilbageblik på det fine der var og ikke mindst det fine som kommer!
Hilsner fra Ulla
Vi har været så heldig med den lækre efterårssol, som har fået alle farverne til at lyse op. En fin optakt til vinteren. Ja stedsegrønne planter bliver så fine, når alt andet er bart. Det er en rigtig god ide du har med at tage sommerbillederne frem og nyde i den mørke tid.
SletDu har sørme mange fine farver at glæde dig over endnu. Og om en god måned bliver dagene lysere igen.
SvarSletNår det er sagt, så synes jeg også, at forfaldet er vemodigt, men det er netop det smukke. Jeg er nok bare sentimental ;-) Sidste år lavede jeg et novemberindlæg på bloggen med sørgmodig musik til - sådan noget æælsker jeg at svime over og hulke til :-) (https://blog.byhaveniebeltoft.dk/store-foelelser-i-november/)
Mange hilsener Lisbeth
Tak, Lisbeth, jeg nyder også farverne i haven. Men jeg glæder mig nu til 21.12. hvor dagene begynder at blive længere. Tak for linket. Jeg glæder mig til at læse/høre indlægget. Lyder spændende!
SletJeg falder helt i svime over det første billede. Sikken variation i farver og former. Det hele går op i en højere enhed.
SvarSletPå det sidste billede bemærker jeg især det lange bed med hækken i baggrunden, de 4 ens træer på række og den smukke bundbeplantning. De 4 træer med ens afstand giver en fin "rytme" til bedet.
Det bliver lidt nøgent i haven på denne årstid, og du er vist ikke ene om at føle vemod. Jeg kan finde glæde i at gå i haven om vinteren og lægge mærke til detaljerne. Haven rummer så mange flotte og spændende detaljer, som man ikke rigtig bemærker om sommeren.
Hilsen Elna
Mange tak, Elna! Ja planterne er begyndt at få lidt størrelse og fylde, så vi kan se de gode farver. Vi har et lille firkantet hus i en lille firkantet have, og det passer bare med lige linjer og regelmæssighed. Det er faktisk ikke en hæk bag træerne med en grim betonmur dækket af vedbend. Naboen er ca. 1,5 m højere end os. Derfor 4 ens træer til at dække lidt om sommeren. Jeg giver dig ret i der er gode ting og sager i haven om vinteren, men man må bare kigge lidt nærmere.
Slet