22/08/23

Et stille skift

Svært at fatte at sommer er blevet sensommer på vej mod efterår. Første tegn i min have er altid når det vinget benved begynder at skifte farve. Alt for tidlig synes jeg når resten af bedet er fyldt med blomster og grønne blade. Men sådan er det.
Et andet tegn er når hosta under bærmisplerne blomstrer. Når solen er højt på himlen ser jeg knap den grønne bund under træerne pga. den dybe skygge. Ved denne årstid, hvor solen er lavere og hosta blomstrer, fanger området øjet hele tiden. Haven skifter karakter lige så stille.

14 kommentarer:

  1. Det er nesten ikke til å tro at vi snart er i september! Ja, skiftet og endringene i hagen skjer på en veldig stille måte, og likevel skjer det. Flotte bilder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Marit! Ja jeg synes også august er fløjet forbi. Men haven bliver ikke overrasket over sæsonens skift.

      Slet
  2. Lækre billeder! Jeg har en teori om, at den lange tørkeperiode har speedet planternes udvikling ekstra meget op.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have! Ja det kan du have ret i. Det er som om mange planter er lidt lavere, blomstrer tidligere og kortere tid.

      Slet
  3. Det ser nu fint ud alligevel, benveden er også ved at få farver her. Jeg holder meget af de gyldne efterårsfarver.

    SvarSlet
    Svar
    1. Godt vi kan nyde alle de forskellige sæsoner i haven. Jeg er også meget glad for de gyldne farver i den lave sol.

      Slet
  4. Ja selvom jeg holder meget af efteråret, er det nu lidt vemodigt at det hele forgyldes. Måske osse fordi vi føler os lidt snydt for en "sommer" når det burde være sommer.
    Her er nogle hosta helt færdig med blomstringen og andre lige begyndt. Dejligt de har så lang en sæson. Og nogle af dem dufter.
    Det er dejlige billeder over haven du har fanget.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det! Jeg kan også blive lidt vemodig over at sommeren går på hæld. Som en Frk. Modsat er jeg én af de få som har været tilfreds med sommeren. Der har været mange gode stunder puttet ind imellem tørke og regn og rusk. Det er dejligt med en lang hostasæson - det pynter.

      Slet
  5. Fine billeder Sydney! Navnlig dit bed midt i haven står flot nu med de gode farver, hvor de røde indslag på blomster og blade giver et flot pift, men jeg holder nu også meget af det lange mispel-bed med den enkle beplantning. Dejligt at Hosta-blomsterne står og lyser under træerne nu. Forstår de fanger dit øje!
    Her er benved også begyndt at få flere farver, så det går stille og roligt mod høst. Lidt vemodigt, men jo også en smuk tid!

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Ulla! Ja jeg holder også meget af røde pift - på en måde nyder man alt det grønne endnu mere med lidt kontrast. Jeg har altid synes at sensommeren er lidt vemodig. Jeg må dog indrømme, at jeg har lært at holde af de skrå solstråler, som giver haven en særlig stemning.

      Slet
  6. Så fina bilder från din trädgård. De var inspirerande. Visst är det sensommar men för mig som ska flytta massor är jag glad över regnet och fukten som är. Det ger mig lugn när jag har många växter som är uppgrävda och som ska fördelas på olika håll.

    Allt det bästa! Carina

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det! Ja det er godt med al den regn når vi skal flytte planter her i sensommeren. Planterne bliver glad for den varme og fugtige jord.

      Slet
  7. Din vinget benved har en fin og kompakt vækstform. Bedet, den vokser i, er meget flot og varieret beplantet med stauder og buske i smukke farver. Du har skabt et meget spændende og harmonisk bed.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak, Elna! Det er en glæde at kigge på beplantninger med en god variation. Den enkelte plante kan være nok så fin, men det er kombinationen af forskellige former og farver som bringer smilet frem! :-)

      Slet