15/10/23

Oktoberhaven i solskin

Sidste gang jeg gik rundt med kameraet var det en lidt diset morgen. Meget efterårsagtigt synes jeg. Denne gang skinnede solen, og en lav oktobersol giver haven en særlig glød, som jeg også forbinder med efteråret. Det skader heller ikke med lidt modlys på de gule og røde blade.
Den sidste rose og de sidste pileurt blomster kan stadig nydes.
Den japanske snebolle gløder lige meget om solen skinner eller ej.
Jeg var lidt skuffet, da farvebælg blomstrede så kort tid, men løvet har set fantastisk ud hele sommer og efterår. Fin kontrast ved siden af den røde parykbusk i solen.
For nogle år siden havde jeg nogle lyng i en krukke som efterårspynt. Da de falmede lidt, vil jeg smide dem ud, men min mand vil have dem plantet ud i haven. De var så fine. Nå ja, det var jeg ikke meget for, men OK. Jeg plantede dem et sted uden sol, uden vand og med en strid vestenvind. Den ene døde men de 2 andre har været særdeles seje og overlever år efter år. Et rigtigt efterårstegn.

13 kommentarer:

  1. Det var godt du adlød husbonden og plantede lyngplanterne ;-)
    Den lave oktobersol giver billederne liv, men den gør også os godt efter dage med blæst og regn.
    Den japanske snebolle ser fantastisk smuk ud. Det ser ud, som om den næsten har en krybende vækst, hvor høj bliver den.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja han har godt nok haft ret - lyngen pynter meget her i oktober. Jeg nyder også solen ekstra meget efter al den regn og rusk. Min japansk snebolle mangler åbenbart et topskud. Den gror ud men ikke op. Jeg havde læst, at busken vil blive ca. 2 m høj og bred. Nu prøver jeg at tvinge et lille skud opad - måske lykkes det at skabe lidt højde.

      Slet
  2. Ja, din mann hadde en god ide! Så flott din lyng ble. Din parykkbusk ser også så fin ut. Den fargenyansen den har er veldig spesiell.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja jeg skal huske at lytte til hans ideer! Jeg er også meget glad for den røde parykbusk - den lyser op i den lave sol.

      Slet
  3. Skønt med det lave oktoberlys i haven, og modlys giver bladene ekstra glød. Jeg havde farvebælg et par år i haven, og den stod som en sort busk hele vinteren - også en effekt du kan glæde dig til! Lyng er åbenbart glade for din have, så det var godt du lod dem blive. Sikken en farveklat netop nu!
    Din snebolle ser virkelig ikke ud til at gå i vejret, men har vist besluttet sig for at lave bunddække i stedet - men smuk er den jo. Den minder mig lidt om min tretorn, der heller ikke vil til vejrs, og det virker som om man har købt en plante under falske forudsætninger.

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja lyset er fantastisk her i oktober. Farvebælg er en af de dejlige planter, som pynter i en stor del af året. Min sandjord er vist lige sagen for lyngen. Desværre mangler der et topskud i snebollen. Jeg havde regnet med at den vil blive ca. 2 m høj. Øv! Nu har jeg fundet et lille nyt skud tæt ved midten og vil prøve at tvinge den op i lodret og se om jeg kan skabe et topskud. Vi må se!

      Slet
  4. Flotte lyngplanter! Lyng har jeg bare ikke held med. Vores jord er sikkert for tung.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! Ja jeg vil tro at vores sandjord er lige noget for lyngplanter. De gror godt.

      Slet
  5. Flot lyng. Desværre vil den ikke trives her. Jorden er nok for tung.
    Ja oktoberlyset er noget særligt. Især med de gyldne efterårsfarver. Jeg syntes nu ikke de er så langt fremme her i haven som dine. Men det kommer nok.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det! Ja der er en stor variation i hvad vi kan dyrke i vores haver alt efter jordforhold. Alt det gode vejr i september skubbede efteråret, men jeg synes det gik stærkt lige pludseligt med løvfaldet.

      Slet
  6. Jeg har før plantet lyng ud i haven efter de havde været i en krukke. Det gik fint. Farverne i haven er fine, dem må du nyde og dele med os.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Lisbeth! Du kan tro jeg nyder farverne og skal nok også vise dem til jer!

      Slet
  7. Hej Sydney!
    Tack för besöket på min blogg och din fina kommentar. Du har många vackra färger i din trädgård, jag är speciellt glad i rött, som jag saknar hos mig. Har försökt att plantera ut ljung i rabatterna men inte lyckats med det. Den ser ut att trivas alldeles utmärkt hos dig.
    Hälsningar Marika

    SvarSlet