29/05/25
Stort og småt trives
Jeg skal love for at dagene er fløjet forbi i denne maj måned. Der blev lige tid til en hurtig runde med kameraet. Både stort og småt, blomster og løv ser fint ud. Haven er klar til sommermånederne.
11/05/25
Det er vist blevet sommer
Forårsblomsterne er væk og de første stauder begynder at blomstre så det er vist blevet sommer. Ingen sommer uden akelejer. De blå og lilla farver er så fine mod den gule blærespirea.
Jeg er blevet glad for lyngfloks både den blå i bedet og den hvide i en krukke.
Det startede med én slags nellikerod men det griber om sig.
07/05/25
Klematis og tålmodighed
I juli 2022 skrev jeg et indlæg om min skuffelse med Clematis 'Albina Plena'. Efter 2 år var der sket meget lidt. Heldigvis fik jeg nogle kommentarer om at være tålmodig. Det kunne godt tage lidt tid. TAK! Der gik yderligere 3 år men sikke fin den er nu.
03/05/25
Nyt løv i haven
Jeg glæder mig over alt det nye løv, der dukker op i haven i disse uger. Der er mange forskellige former men sandelig også mange farver. Både frisk grøn og syrlig gul og glødende rød og kanel.
Abonner på:
Opslag (Atom)