28/02/24

Forår og mimosatræer

En uge i sydfrankrig for at se mimosatræer i blomst har givet mig et ordentligt skud forårsfornemmelser. Nu glæder jeg mig til at opleve rigtig forår her i haven.

14/02/24

Vinterbedet

Selv om tankerne allerede kredser om forår og den kommende sommer, er det vinterbedet, som vi nyder her i de sidste vintermåneder. Bedet er kun 4-5 år gammel og er stadig under udvikling, men det begynder at virke efter hensigten. Farverig bark, stedsegrønt og vintergrønne græsser og stauder fanger øjet, når vi kigger ud i haven fra huset. Jeg glæder mig til at stauderne dækker jorden helt og til at søjletaksen og kirsebærkornellen bliver 3-4 m høj. Men der er også mange glæder ved at se bedet udvikle sig stille og rolig.

06/02/24

Endnu et år er gået

Jubilæet for havebloggen skal markeres. Jeg begyndte for 3 år siden at skrive om min have. Det har været (og er fortsat!) en fornøjelse. Tak fordi I følger med. Jeg glæder mig til endnu et år.

02/02/24

De første forårstegn

Jeg har en meget tidlig "forårsopgave" i min have som består i at fjerne smattede brune hostablade et par steder for at kunne se de fine små skud som gemmer sig. Selv om der går flere uger før jeg for alvor rydder op i bedene, kan jeg nyde disse små skud fra huset og glæde mig til den nye havesæson begynder.