Vinterbedet

Selv om tankerne allerede kredser om forår og den kommende sommer, er det vinterbedet, som vi nyder her i de sidste vintermåneder. Bedet er kun 4-5 år gammel og er stadig under udvikling, men det begynder at virke efter hensigten. Farverig bark, stedsegrønt og vintergrønne græsser og stauder fanger øjet, når vi kigger ud i haven fra huset. Jeg glæder mig til at stauderne dækker jorden helt og til at søjletaksen og kirsebærkornellen bliver 3-4 m høj. Men der er også mange glæder ved at se bedet udvikle sig stille og rolig.

Træerne gror godt

Oprydningen i havebilleder fortsætter og pludselig er det meget tydeligt for mig, hvor meget der er sket i haven gennem de senere år.

Her er bærmisplerne i oktober 2015 da de blev plantet.

Her er bærmisplerne i foråret ca. 3 år senere.

Sådan så bedet ud i oktober 2022.

Endnu et år med havebloggen

Endnu et år er gået med havebloggen. Gennem 2 år er det blevet til ca. 140 indlæg om stort og småt. Jeg nyder stadig at gå rundt med kameraet og finde motiver, som inspirerer til et par ord om min have. Det er også rigtig hyggeligt, at nogen gider følge med. Tak for det! Jeg skal love for der er sket noget de senere år (april 2016, maj 2017 og juli 2022).

Udstillingsvinduet

Efter utallige (2!) opfordringer får I historien om det jeg kalder udstillingsvinduet. Da jeg besluttede at lave et stort bed ved vores østvendte terrasse, besluttede jeg samtidig at der ikke længere var behov for krukker på terrassen. Det blev til et bed med træer, buske, roser og enkelte stauder og ellers masser af bunddække. Så havde jeg pludselig lidt svært med at tænke sommerblomster/dahlier ind i planen. De vil forsvinde lidt. Jeg besluttede at placere et lille højbed tæt på terrassen som kunne skifte "udstilling" gennem sæsonerne. Forårsløg, dahlia og hvad jeg ellers kan finde på til efterår/vinter - alle ideer modtages med kyshånd!

Først kom der et træ

Så kom der nogle buske og barrodsroser. Og her i foråret efter en masse omrokering af eksisterende planter kom nogle flere roser og stauder og bunddække. Det nye bed ligner stadig et tomt hul med masser af kedelig brun jord, men det skal nok udvikle sig lige så stille.

Mange lange overvejelser

Jeg har aldrig haft roser. De er besværlige, skal have masser af fed jord, gødning og vand. De får sygdomme og utøj. Jeg har konsekvent holdt mig til nemme tørketålende planter. Meeeeen alligevel da jeg skulle lave en plan for udvidelsen af mit østbed, blev roser ved med at dukke op. De vil se så fine ud lige der. Frem og tilbage i flere måneder. Nu tager jeg så chancen trods let jord, fremtidstørke mmm. Jeg gravede kæmpe huller og fyldte dem med lækker rosenjord, og plantede 3 stk. buketrose 'Burgundy Ice'. Den skulle vist være ret sund og hårdfør. Masser af vand i flere omgange, og nu håber jeg, at de får en god start til foråret. Vi får se!

Et træ men hvilket

Til udvidelsen af bedet ved østterrassen ønskede jeg mig et træ. Men hvilket? Jeg havde læst Havens artikelserie om træer og deltog derefter i Haveselskabets webinar om træer i haven. Jeg hæftede mig mest ved, at valget af træsorten egentlig var lidt sekundær. Først og fremmest skulle jeg finde ud af træets funktion i haven designmæssigt. OK! Jeg fandt hurtigt ud af, at jeg skulle bruge et solitærtræ til at give højde på stedet og til at fungere som fokuspunkt, når vi kigger ud fra huset. Størrelse og form skulle passe til et almindeligt parcelhus og -have, altså ikke for stor og bred. Apropos et tidligere indlæg om farver og stemninger ønskede jeg lidt ro og kølighed, så ingen store blomster eller røde bær. Jeg endte op med at vælge et hjertetræ, som er lidt letløvet og åben og har blågrønne blade, meget små blomster og fine efterårsfarver. Nu går der bare evigheder før jeg kan se om alle mine overvejelser giver det ønskede resultat.

Farver og stemninger

Gennem sommeren har min havegruppe besøgt hinandens haver på skift. For nogle uger siden besøgte vi en meget fin lille have med et par gode træer og flotte stauder og roser. Der var en hyggelig og blød og romantisk stemning. Det var ikke før jeg kom hjem til min egen have at det slog mig: det var alle de mange laksefarvede/rosa/lyserøde stauder og roser, der gav stemningen. Jeg kan godt se, at farvevalget betyder en del for vores opfattelse af en have og vores oplevelse mens vi går rundt i den. I min have er der bordeaux rød og lime, hvid og violet, rustrød og orange. Jeg har ikke tænkt i stemninger eller oplevelser - jeg har valgt farver jeg kan lide. Vore haver bliver personlige, når vi vælger og fravælger farver, og sådan skal det selvfølgelig være. Men jeg tror nu alligevel, at jeg vil fundere lidt over "stemninger", nu hvor jeg har et nyt hul som skal fyldes.

Nyt hul i jorden

Jeg har været utilfreds med et lille bed ved østterrassen i et par år nu. Jeg havde plantet, flyttet, fjernet, omrokeret. Og måtte for øvrigt gennem en skrækkelig periode, hvor Campanula persicifolia ’White Bell’ havde selvsået og overtaget det hele. Nej, hvor har jeg gravet og gravet. Nå, men jeg har aldrig været helt tilfreds. Til sidst blev jeg enig med mig selv om, at bedet var for lille. Så nu er bedet gået fra 1,5 x 4 m til 4 x 4 m. Nu skal jeg bare finde ud af, hvordan jeg fylder hullet.