27/05/23
Blandet landhandel
Det går stærkt i haven nu, så kamaraet kan næsten ikke følge med. Det må så blive til et lille udpluk af forskellige blomster, løv, buske og stauder.
17/05/23
Nyt løv i mange farver
Det er en dejlig tid, hvor træer og buske begynder at vise det nye løv i alle mulige former og farver. Nedenunder er det papirbarkløn, bøg, den mørke blærespirea og den røde parykbusk.
12/05/23
Det ligner sommer
Så blev det sommervejr lige pludselig. De sidste tulipaner er ved at være færdig, men der er kommet gang i flere stauder og buske.
Skimmiaen har været flot i lang tid, men jeg har savnet den sædvanlige summen og brummen. Det har nok været for koldt og blæsende til insekterne før i dag.
Lyngfloksens blomster er den fineste lyseblå farve, men på billedet ser de noget blege ud.
Det mørke løv og blå blomster på krybende læbeløs giver en god kontrast til alt det grønne i staudebedet.
08/05/23
Lille forårstur
Vi har været på en lille tur rundt i forårslandet og var meget heldig at få strålende solskin på hele turen. Dejligt at se haver folde sig ud med frisk grøn løv og masser af farver. Odense bød på flere grønne oaser. En fornøjelse at se Klosterhavens Venner godt i gang med forårsoprydningen.
Den romantiske have ved Sanderumgaard gods havde jeg ikke set før. Fantastisk tidspunkt på året med alt det friske grønne løv.
Det er altid en fornøjelse af gense Gavnø Slot i tulipansæsonen. Jeg elsker tulipanerne, men det var også et fantastisk syn med de nye pæonskud på vej op mellem botaniske tulipaner.
Abonner på:
Opslag (Atom)