25/08/26

De sidste dage i august

De første små efterårstegn er begyndt at vise sig, men ellers ligner det fortsat sensommer i haven.
Solen er lavere på himlen, og det giver et lidt andet lys i haven med nogle flotte skygger.
I sidste uge fik vi 27 mm regn fordelt på 4 dage så haven er frisket op. Efter en lang pause er roserne gået i gang igen.
Jeg plantede en ny hortensia i efterår, så det er spændende at se den første blomst.

20/08/26

En både/og havesæson

Haven ligner ellers sig selv her sidst i august, men mine oplevelser i løbet af havesæsonen i år har været meget blandet. Jeg har aldrig set så meget meldug - til gengæld er det første gang i flere år med flotte grønne blade på roserne. Mine stormhat blev vildt angrebet af lus i flere uger i maj, men det var også de eneste lus hele sommeren. Ikke en ært men tonsvis af bønner. Storblomstrende stauder, der vælter i stormvejr. Bregner forsvinder. Larver i busksbom. Den ene dahlia storblomstrede uafbrudt i 4 måneder mens en anden spirede lystigt i maj og så gik fuldstændig i stå. Det er lidt forunderligt hvor meget dejligt og dårligt man kan opleve i haven i løbet af et halvt års tid.

11/08/26

Sensommer farver

August måned betyder at de sensommerblomster er i fuld sving. Heldigvis er mange af dem tørketålende, så de klarer denne varme tørre tid til gavn for både haveejeren og for insekterne.

26/07/26

Sommerfuglbusk

Jeg kan konstatere, at vor sommerfuglbusk Buddleja davidii 'Black Knight' lever op til sit navn. Det er højsæson for besøg af forskellige arter af sommerfugle.

19/07/26

Lidt nyt fra julihaven

Haven begynder at se lidt træt ud. Sidst i juli måned plejer de grønne farver at være knap så friske, men hedebølgen har ikke hjulpet på sagen. Lidt billeder kan det blive til. Lavendelen er altid fin ved denne tid.
Jeg har en gammel grim Deutzia, som kun pynter 8-10 dage om året mens den er fyldt med hvide blomster. Nu har jeg prøvet at forlænge pyntesæsonen ved sidste år at plante en klematis under den. Det er de første blomster jeg ser. Det bliver spændende at se hvordan det udvikler sig.
I år blev udstillingsvinduet plantet til med forskellige hvide dahlier. Jeg er lidt forelsket i den mørkløvede.
Blåkant er ved at afblomstre men kan stadig tiltrække insekter.