02/11/24

Græsser er forskellige

Jeg har ikke gjort så meget med græsser i haven, men dem jeg har er meget forskellige. Nogle er vintergrønne som blåaks, Seslaria heufleriana, og Carex 'Ice Dance'. De pynter så fint om vinteren efter alle bladene er faldet. De får bare en studsning i ny og næ.
Blåtop, Molinia caerulea ser fint ud om efteråret, når det begynder at skifte fra grøn til gul. Hvis ikke der kommer våd sne, kan det stå det meste af vinteren. Det klippes helt ned i foråret.
Bjørnegræs, Festuca glauca ser bedst ud i tidlig sommer efter jeg har givet det en ordentlig tur med riven og fjernet alt det døde. Så kan man virkelig se den blå farve.
Det gule og det grønne japansk skovgræs, Hakonechloa, holder sommerfarven ret længe inden de bliver brune. De bliver klippet helt ned i foråret.
Det sorte slangeskæg gør ikke meget væsen af sig, men det pynter året rundt.

14 kommentarer:

  1. Dine gress er så fine nå. Det sorte slangegress er så dekorativt. Det pynter med den sorte fargen hele året. Det er en av de få gress som overlever her, og jeg liker det veldig godt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! Ja jeg er også meget glad for det sorte slangeskæg.

      Slet
  2. Du har mange fine græsser, jeg havde også slangegræs på Samsø, men ikke her. Det er godt med forskellige græsser, de pynter i haven.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have. Ja det pynter med forskellige typer græsser med forskellige højder og farver.

      Slet
  3. Hej Sydney!
    Du har många sorters fina gräs. Jag lyckas inte så bra med gräs, men får ta ett omtag och sköta om dem bättre, kanske det fungerar då. Ormskägg är en riktigt dekorativ växt.
    Hälsningar Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! Mine græsser er meget hårdføre så de klare sig i alle de forhold vi har her.

      Slet
  4. Jeg synes du har mange af de mindre græsser, som alle kan noget på forskellige årstider, og fungerer godt som bunddække. Fine farver henover året, og bevægelse der fanger lyset på hver sin måde.

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er rigtigt, at det er de lave græsser jeg har og de er fine bunddække planter. Jeg vil give dig ret i at græsserne bevæger sig på helt deres egne måder. Det giver et flot spil med lyset.

      Slet
  5. Billederne viser, at dine græsser tilføre bedene noget lethed, som de færreste stauder kan levere og meget få buske.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er en rigtig god måde at sige det på. De giver en god kontrast til de solide stauder. Dejligt som de bevæger sig i vinden.

      Slet
  6. Nøj kan du have slangeskæg i bedene? Jeg har kun held med dem i potter. Og en pistling i et stenbed. Jeg formoder de bedst kan lide godt dræn.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan jeg, og de trives og spreder sig lige så stille. Det kan godt være at min sandjord er noget der passer dem.

      Slet
  7. Flotte græsser! Jeg lægger navnlig mærke til Carex 'Ice Dance', den ser ud til at stortrives. Kommer den godt igennem vinteren, eller klipper du den ned om foråret?

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Ice Dance klarer sig fint igennem vinteren. De har stået sådan her uberørt i 4-5 år. Men de er begyndt at blive for voldsom, så til forår får de en ordentlig nedklipning for at holde dem på plads.

      Slet