Viser opslag med etiketten knopper. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten knopper. Vis alle opslag

10/09/26

Sensommer og/eller efterår

Som sædvanlig er september måned i haven en skøn blanding af efterår og sensommer.
Jeg kan ikke helt gøre op med mig selv om den gamle hortensia er meget sveden efter en varm sommer eller har fået fantastiske efterårsfarver. Måske en blanding af begge dele.
Jeg måtte lægge mig fladt på maven under en kornel for at få et billede af knopperne på mine drueliljer. Det er vist tid at beskære den busk.
Det er snart tid til blomster i sølvlyset.
Til sidst har jeg et billede af de allerførste frugter på vores papirbarkløn, som har stået i haven siden 2018. Jeg har læst mig til at de kaldes "næser".

28/03/26

Haven fyldt med knopper

Den sidste måneds tid har øjnene været rettet mod jorden, hvor de små forårsblomster er dukket op. Men det som fanger øjet nu, er alt det i haven, som står på spring. Der er mange forskellige knopper fra de små på buske og træer til de store på påskeliljer. Knopperne på Skimmia har jeg nydt hele vinteren, men der er dukket mange nye op i de seneste uger. Det lover godt for den kommende tid.

31/01/26

Et lys i mørket

Uha haven ser trist ud. Kedelig barfrost er afløst af et kedelig drys frostsne. Men uanset vejret kan jeg glæde mig over min skimmia med de flotte røde knopper. Jeg var så heldig for en uges tid siden at fange den i et enkelt solstrejf, men selv på en mørk dag som i dag lyser den op.

06/12/25

Forårsknopper

Midt i alt det vinterbrune i haven er det rart at kunne få øje på små forårstegn. Flere buske og træer er ved at gøre klar til foråret med nye knopper.

14/12/24

Et lille solstrejf

Endelig et lille solstrejf i haven så jeg kunne tage en runde på jagt efter motiver. De gule kornus grene lyser op i solen, og dværgpilen er fyldt med gule knopper.
Der er godt nok mange forskellige nuancer af brun.
Godt med et vintergrønt bunddække i forhold til alle de bare grene.
Enkelte farvepletter kunne findes. Kejserbusken blomstrer lige efter planen, men forsythiaen er helt forvirret.

25/10/24

Masser af variation

Haven byder på en utrolig variation for tiden. Der er både blomster og frøstande. Der er døde blade og nye forårsknopper. Der er efterårsløv i forskellige farver. Det er en fornøjelse at opleve.

16/03/24

Fra tidlig forår til rigtig forår

Hvert år ved denne tid er det som om der er en lille pause i haven. De tidligste forårstegn som erantis, vintergækker og de tidlige krokus er ved at være færdige. Der er stadig små farvepletter i bedene, men bedene er ret tomme, da de fleste buske og stauder endnu ikke er gået i gang. Jeg skal være tæt på for at få øje på de næste tegn på forår, men foråret er på vej.

10/10/23

Oktoberhaven

Jeg gik en runde med kameraet for at vise efterårsfarver, men der er egentligt meget forskelligt at se i oktoberhaven. De sidste fine farver på staudeblomster. De første gule og røde efterårsfarver ind i mellem alt det grønne, som stadig pynter. Der er frøstande og knopper. Det er bare om at holde øjnene åbne.
Sidste sept. købte jeg en Salvia guaranitica ‘Black and Blue’. Den overvintrede inde og blev plantet ud i maj. Og så ventede jeg i hele 5 måneder for at se den første blomst. Værd at vente på.
Dværgpilen har for længst fået store gule knopper klar til næste forår, mens Geranium 'Ann Folkard' viser de sidste blomster frem.