16/02/22

Vintergækker

Jeg er slet ikke galanthofil men kan dog se at jeg har 2 forskellige sorter vintergækker i haven. Den ene har brede skinnende græsgrønne blade og er tidlig i gang. Den anden har smalle matte grågrønne blade og dukker først op nogle uger senere. Blomsterne er ret ens (og meget fine!). PS. Billederne er hverken taget idag eller igår fordi SIKKE noget møgvejr!

14 kommentarer:

  1. Så fine de begge to er! Jeg har ikke tenkt over at de kan være så forskjellige i fargen på bladene.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja jeg skal virkelig tæt på for at kunne se forskellen på dem. Men de er fine begge to.

      Slet
  2. Der skal mange penge til, hvis man vil være galanthofil, så det er jeg ikke, men du har ret, dine er meget forskellige.
    Ja møgvejr det må man sige, vi må holde os inde i disse dage.

    SvarSlet
    Svar
    1. Så er jeg heldig at de blæser ind andre steder fra. Gratis glæder! En enkelt solstrejf for en time siden og ellers gråvejr og regn!

      Slet
  3. Den med de brede blade er vist nok Kaukasisk Vintergæk - Galanthus woronowii. Den med de smalle blade er enten Tyrkisk Vintergæk - Galanthus elwesii eller Almindelig vintergæk - Galanthus Nivalis.
    Elwesii skulle være en anelse højere og tidligere end den Almindelige samt have en grøn plet lige under frugtknuden. Det, dit sidste billede ligner mest, er den Almindelige, der bare har tegninger nederst på de inderste kronblade og er hvid under frugtknuden. Men galanthofil er jeg ikke bestemt ikke, og det var alt, hvad jeg ved (tror, jeg ved ;-) )
    Under alle omstændigheder er vintergækker uendeligt smukke i al deres hvide enkelhed.
    Mange hilsener Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Lisbeth! Så er jeg blevet lidt klogere. Jeg forestiller mig at de fine blomster kunne nydes mere helt tæt på, men jeg har ikke lyst til at ligge fladt på maven midt i bedet! Så det er lige som du beskriver: med lidt distance kan jeg nyde deres hvide enkelhed.

      Slet
  4. Jeg nyder også bare alle de små der pibler op uden at tænke over hvad de hedder, men det er jo bare dejligt der er lidt liv i den storm- og regnplagede have. Vi må bide tænderne sammen lidt endnu, ser det ud til.

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Ha! Bide tænder, knytte næver, trippe utålmodigt!! Det er så skønt at se at det pibler op, men det frister at komme i gang alt for tidligt

      Slet
  5. Jeg er ikke galanthofil, selvom jeg har bogen om vintergækker, hihi. Jeg tror Lisbeth har ret, det tyder det ihvertfald på ifølge leksikonet.
    Søde er de begge to.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er altid dejligt at kunne slå op i gode havebøger. Så bliver vi da lidt klogere! Ja jeg synes også de er fine.

      Slet
  6. Jeg holder så meget af vintergækker, og det uanset, hvad det er for en slags. Jeg tror, jeg netop har de to slags, du viser, så nu fik jeg navnene af Lisbeth. Godt vi havefolk kan hjælpe hinanden :)

    Hilsen Elna

    SvarSlet