31/07/21

Lækre farver til få penge

Nogle gange lykkes det at få kombineret nogle dejlige farver, så det hele går op i en højere enhed. Og hvis det kan gøres for få kr. er det bare win-win. Første billede er af Catananche caerulea, som blev sået fra frø forrige år. Det er lidt svært at se på billedet, men de er en lys lilla farve, hvilket er lidt spøjs fordi caerulea betyder vel blå. Nå, men de er frodige og blomstrer længe og ser godt ud sammen med de røde Knautia, som blev sået samtidig. De pynter også sammen den vinrøde Continus. Og for et par uger siden var det de blå Campanula, som blandede sig i billedet. De blev sået fra frø for et par år siden. Så masser af lækre farver for ca. 50 kr. frø. Det er win-win!

12 kommentarer:

  1. Ja det er lækre farver og et fint bed. Jeg kendte ikke den første du viser, det er nok fordi jeg aldrig selv sår frø.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det. Jeg har nogle gange oplevet, at jeg kun kunne få en plante ved selv at så frø. Den var ikke til at købe. Og jeg er lidt nærig, så det er dejligt at få mange planter for få kr.

      Slet
  2. Det er dælme et dejligt bed du har fået strikket sammen, og helt tilfældigt er det nok ikke:) Tænker du også har et rend af insekter, hvilket altid er spændende. Jeg kender heller ikke din caerulea, men den minder mig lidt om cikorie i blomsten, og hør eller kornblomst i vækstformen, og du har fået kombineret den flot med de blå-røde kammerater.

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have! Ja for søren som det summer i bedet hver dag - det er en fornøjelse! Ja det ligner kornblomster med en lang tynd stængel med en enkelt blomst i toppen.

      Slet
  3. Hvor er det et smukt og naturlignende bed, hvor alt væver sig ind mellem hinanden. Farverne er supergode sammen. Du har også nogle små lyse løgknopper eller lignende imellem. Flot er det!
    Mange hilsner Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er dejligt når planterne kan blande sig på en naturlig måde. Foruden de søde blomster har Catananche den fordel, at knopperne ligner sølvfarvede knapper. Det pynter også.

      Slet
  4. For mange år siden havde jeg en periode, hvor jeg dyrkede mange sommerblomster, som var velegnede til tørring. Da såede jeg også Katananche, på dansk kaldet rasleblomst. Min interesse for tørrede blomster forsvandt og dermed også for rasleblomster.
    Dit bed er virkelig smukt - et rigtigt sommerbed.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Elna. Godt at vide at de hedder rasleblomst på dansk. Jeg købte frøene i England og havde kun det latinske navn. Jeg har plantet dem som staude men de er vist rettere en kortlivet staude. De overlevede vinteren i fin stil, men jeg lader nogle frøstande stå for at drysse i bedet for en sikkerheds skyld.

      Slet
  5. Et smukt bed, må man sige. Rasleblomst bliver en underlig, slasket plante i vores lerjord, så jeg har valgt at give afkald på den fine blomst.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! Ja det er nogle tynde stilke, og jeg kunne forestille mig, at de vil blive slasket i en god jord. De bliver nok knap så høje i vores lidt sandede jord.

      Slet
  6. En god sammensætning.
    Farver er nogle sjove nogle at lege med. Osse fordi nogle opfatter fks visse lilla som mere blå og andre ser dem som mere røde. Og lyset spiller med.
    Desværre er vores stive lerjord ikke god til bla rasleblomst, men knautia har jeg da fået til at gro, sådan da.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have. Ja du har ret i, at det er noget sjovt noget med farver. Og blomsterfarver kan se helt anderledes ud i solskin end de gør når det er overskyet. Ja Knautia er nok også mere glad for vores sandede jord. De gror i hvert fald rigtig godt her.

      Slet