19/11/22
Fin bunddække eller bølle
Jeg plantede et træ og nogle buske og roser i mit nye bed mod øst, så der var en del bar jord. For at dække jorden vil jeg bruge en del bunddække men hvilke? Nogle planter er helt fantastiske til at dække den bare jord i en fart. Og det pynter. Meeen nogle kan være lidt bølleagtig. De ønsker at overtage det hele og kan overmande mindre robuste planter. Jeg læser en del om planter inden jeg køber, men det kan være svært. Jøsses hvor er der mange forskellige sorter storkenæb! Jeg endte op med at købe lidt forskelligt i foråret og holdte øje med højde/farver/grokraft gennem sommeren.
Campanula porscharskyana, stjerneklokke, vidste jeg godt jeg vil bliver glad for.
G. cinereum ‘Ballerina’ tror jeg bliver meget fin. Jeg er især glad for løvet.
G. 'St. Ola' var jeg ikke specielt imponeret over i sommers, men der dukkede lidt efterårsfarver op. Måske?
Jeg blev glædeligt overrasket over Phlox subulata ‘Emerald Cushion Blue’, lyngfloks - de voksede godt og blomstrede længe.
Allerede nu kan jeg se at rosen 'Schneewittchen' og G. 'Johnsons Blue' bliver en fin kombination.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ja, noen bunndekkere oppfører seg nesten som ugress ;)
SvarSletNoen geranium kan absolutt kalles bøller! Noen av de sprer seg med lynets hastighet. Flott kombinasjon på ditt siste bilde!
Ja der er nogle bunddække planter, som er værre end de ukrudtsplanter vi bekæmper så hårdt i haven. Tak! Jeg tror jeg bliver glad for denne kombination.
SletJeg giver Marit ret, noget bunddække er som ugræs, campanula er ugræs hos mig, hold da op hvor den breder sig. Storkenæb sår sig selv hos mig, de bliver også til rigtig mange. De er så fine, når de kommer som puder, så kan man ikke nænne at fjerne dem, det fortryder man senere, jeg gør i hvert fald.
SvarSletJa jeg holder mig fra Geranium phaeum fordi de kaster frø over det hele. Til gengæld vokser Geranium macrorrhizum stille og rolig uden spor problemer. Man skal godt nok være op på dupperne!
SletBallerina har sådan nogle kønne blomster, men desværre holder den ikke ret længe her i haven. Det gør de fleste storkenæb ellers, og de fleste får også det nydeligste efterårsløv.
SvarSletDet bliver spændende at se hvordan Ballerina klarer sig i min have. I det første år i et nyplantet bed får planterne godt med vand for at etablere sig, så det kan snyde. Den store test bliver næste år, hvor de må klare sig selv. Jeg håber den kan klare min lette jord.
SletJa, skal det gå stærkt med bunddækket risikerer man jo også lidt bølle-adfærd, men slipper til gengæld hurtigt for ukrudt af anden art:-) Med lidt mere tålmodighed må man ud som lugekone, men til gengæld er væksten på bunddækket nemmere at styre. Det er et valg mellem pest og kolera som så ofte i haven. Jeg er nu glad for det meste bunddække og tænker mest på højden af planterne. Dine roser kan jo godt bruge noget omkring fødderne og dine floks ser meget tjekkede ud, men klokker er også søde. Geranier findes der så mange af at det kan være svært at vælge, men jeg synes de ser fine ud - endnu - dem du har valgt.
SvarSletHilsner fra Ulla
Tak, Ulla! Ja pest eller kolera - godt sagt! Jeg er lidt nærig, så jeg planter lidt færre planter end anbefalet, og det giver mere lugearbejde. Til gengæld står planterne fint hvor de er i mange år. Ja højden er meget vigtigt og kan også snyde. Nogen gange kan "bunddække" blive 50 cm høj og overskygge stauderne. Spædende at se hvordan det hele udvikler sig de næste par år.
SvarSlet