25/06/23
Sommerfavoritter dukker op
Det gælder om at være hurtig med kameraet i disse tider. Billedet af krybeklokken er taget for nogle dage siden og allerede idag er blomsterne begyndt at visne og bladene er gule. Jakobsstige ser ud til at trives, men den forsvinder og dukker op rundt omkring som det passer den. Lavendel, katteurt og ærenspris kan jeg altid regne med. Nu kan jeg godt se, at det ikke var så smart at plante et par Dahlia Creme de Cassis midt blandt alle de tørketålende. Dahlia er tørstige planter!
Etiketter:
blomster,
bunddække,
sommer,
sommerknolde,
stauder
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ja det er hurtig blomstring i år. Trist. Blomsterne falder næsten før de er fuldt udsprunget.
SvarSletDet ser ud til du har mange tørketolerante planter i dine bede. De ser frodige ud. Jeg har osse plantet geoginer frit ud i et bed, og de er halvt så store som dem i krukkerne. De er sået og plantet samtidig.
hilsner gunvor
Ja georginerne er ikke så høje i år. Til gengæld har de været i fred for sneglene!
SletJa, nå blomstrer alt av veldig hurtig. Det er synd, men sånn er det om sommeren når det blir så varmt. Det er vakre blå og lillablomstrende planter du har i bedene dine.
SvarSletTak, Marit! Ja det er synd når blomsterne forsvinder hurtigt. Vi vil gerne nyde dem længe.
SletEnig. Det går vildt stærkt i år. Lavendel er krukkeplante her hos mig. Hos dig er den fin fin.
SvarSletJa, jeg er vist heldig og har lige den lette jord, som lavendel trives i.
SletJa alt går stærkt nu, men det ser flot og varieret ud, krybeklokker kan godt være lidt invasive, det var de på Samsø.
SvarSletJa det går utrolig stærk i haven nu. De bunddække planter er dejlige men de kan også tage overhånd, hvis ikke man holder styr på dem.
SletDu har ret i at alt går meget hurtigt, og jeg tænker på hvad der egentlig bliver tilbage til resten af sommeren... Ikke desto mindre er det fine billeder du har fået i kassen, og din yndlingsfarve fornægter sig jo heller ikke:-) Godt du har alle disse tørketålende planter! Georginen kan vel flyttes om galt skal være.
SvarSletHilsner fra Ulla
Nu har vi været så heldige at få 20 mm regn i dag. Med lidt køligere og ustadige vejr får vi måske lov til at beholde blomstringen lidt længere fremover. Tak for det! Ja blå blomster skal der til!
SletDet er så dejligt at have nogle gode "driftssikre" stauder, som kan danne rygrad i bedene, navnlig i en tørkesommer.
SvarSletJa, Jakobsstigen er uregerlig, og jeg kan godt blive lidt træt af alle frøplanterne om foråret, men jeg kan ikke undvære den på grund af de smukke blomster.
Hvor er det fint med alle de blå blomster.
Hilsen Elna
Ja heldigvis er der nogle stauder som vi kan regne med år efter år. Jeg klipper frøstandene af jakobsstige men alligevel dukker de op. De er dog nemt at genkende og nemt at trække op. Der er ikke noget bedre end blå blomster! :-)
Slet